Paa lave Kulturstandpunkter er Mænd og Kvinder fortrinsvis optaget af at skaffe de daglige Fornødenheder. Men midt i alt deres praktiske Arbejde melder sig hyppigt visse teoretiske Spørgsmaal, der kræver Svar: Hvad sker, naar vi dør? Hvad er det, der raader for os og alt andet i Tilværelsen? Hvorledes er alt blevet til?
Paa saadanne Spørgsmaal gives der Svar i Mytherne, en Form for Aandsliv, der væsenligt tilhører Kulturens Barndom. Menneskene stoler paa deres Sanseiagttagelser, tvivler f. Eks. ikke paa, at Jorden er flad, Himlen en Hvælving, og at Sol og Maane vandrer hen over denne Hvælving. Naturlove kender de ikke; men Livets styrende Kræfter fornemmer de snart som noget ubestemt mægtigt, snart som Væsener, der ligner Mennesker eller Dyr. Hvad man har iagttaget og tænkt, fortæller man om i Myther, der hos poetisk begavede Folk snart bliver saa overgroede af fri Fantasi, at man ikke mere evner at udskille Fortællingens oprindelige Kærne.
Paa de flg. Sider vil der i første Kapitel blive fremhævet nogle Træk af Menneskenes ældst kendte Aandsliv. De næste Kapitler skildrer, hvorledes græsk Mythologi svarede paa Spørgsmaalene: Hvorfra? Hvem styrer vort Liv? Hvorhen efter Døden?
樂天KOBO
