Dagens politiske debat dikteres p den ene side af konomi, effektivisering og produktivitet, og p den anden side af negative f lelser, af mistillid og frygt. I denne bipol re sump r ber politikerne h jt i blandt hverandre som i en b rnehave: Se og h r mig Medie-Megafonen er sl et til, og det udbasunerede der danner grundlag for det politiske er mistilliden til den anden , til borgeren, til naboen, til flygtningen og den ansatte ... til l reren, til dagplejemoderen, til l gen, til politimanden og sygeplejersken. Og den dominante jargon lyder, at borgeren ikke g r det godt nok, at dig og mig og vi to skal effektiviseres - s rligt i den offentlige sektor, der den politiske magt er st rst. Ingen g r noget tilfredsstillende, alle skal optimeres, i et menneskesyn der id m ssigt sl gter p industrialiseringens fabrikshaller. Og tro mig, de var langt fra menneskevenlige. I dag skal den dydige borger producere: S ledes skal l reren under fortsatte nedsk ringer producerer den fremtidige m nsterborger, produktivitetens soldat i samfundets nyttetjeneste, produktiviteten, der er blevet politikernes guldkalv og afgud; s ledes skal l gen producere mest mulig folkesundhed, s dig og mig og vi to kan g p arbejde og haste konomiens hjul; s ledes skal hjemmehj lperen producere mest mulig renhed, p m lt tid og taksameter, s verdens materielle glans kan glinse blingbling og rekordrens. Det er kort sagt politikernes instrumentalisering af dig og mig og vi to, vort liv og levned. Og for at sikre dette sker som dikteret - i et menneskesyn af mistillid - har landets ledere og h ndlangere indstiftet moderne tids slave g: det totalit re kontrolapparat, hvor dagplejemoderen skal dokumentere i stedet for at passe; hvor politimanden skal rapportere i stedet for at sikre gaden fred og orden; hvor l gen skal registrere medicinudskrivninger og journalisere i stedet for at helbrede; hvor l reren skal administrere og f re logbog frem for at undervise. Det kan v re nyttigt for BNP, men ej for